Presa – Iberico gris Sous Vide

Presa er skåret af nakkeenden af filet’en på en spansk sortfodsgris. Grisene lever på friland i Extremaduraregionen i det vestlige Spanien mellem Madrid og Portugal. De har fri adgang til grønne arealer, der er rig på vegetation, urter og egetræer. Det stressfrie liv med plads til bevægelse gør, at kødet har en meget høj kvalitet og en super smag.  Grisene spiser store mængder agern og skinkerne kender vi som sortfodsskinke, som jeg syntes er utrolig lækkert. Kødet er meget mørt og mørkere i farven end almindeligt svinekød.

Jeg faldt over udskæringen hos min nye kød-pusher MrBeef.dk, der har en lang række interessante udskæringer, som man ikke finder i køledisken i det lokale supermarked (Ikke i min lokale brugs i hvert tilfælde). Tjek selv deres site. Der er mange gode udskæringer og kvaliteten er i top.

Presa egner sig godt til Sous Vide, fordi det skal serveres ved en kernetemperatur på 54-60°C og det kan være svært at styre uden at over-, eller undertilberede kødet.

Jeg valgte at tilberede i 3 timer ved 54°C og resultatet er, som det kan ses på billedet, et meget saftigt stykke kød, i en noget anden farve, end man er vant til at se svinekød.

Man skal ikke lade sig skræmme af farven. Kødet sidder lige i skabet og minder i tekstur mere om et virkelig godt stykke kalvekød, end et stykke nakkekam af gris.

Inden pakning blev kødet krydret med en god gang salt og peber og et drys tørret timian.

Efter Sous Vide blev kødet tørret grundigt af, penslet med olivenolie tilsat hvidløg og lidt krydderier og tilberedt et par minutter på en rygende varm gril.

Efter 5 minutters hvil, blev det skåret ud og serveret med tomatsalat og grillet majs.

En udskæring du bør prøve.

Din kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s