Confit de Canard

Jeg havde langet en del andelår ned i indkøbskurven efter jul, hvor prisen på den slags er helt i bund. De havde fået lov til at ligge i fryseren og afvente at lysten til confiterede andelår skulle melde sig. Det gjorde den så ganske pludselig og så var det bare igang.

Efter at lårene var tøet op, blev de gnedet med en blanding af salt, knust hvidløg, frisk timian og sort peber fra kværnen. De fik lov til at tørsalte i ca. 10 timer, hvorefter de blev vasket med koldt vand og duppet tørre med køkkenrulle. Hvis man ønsker dem mindre saltede, kan man sagtens skære ned på saltningstiden. De blev vakuumpakket med mere frisk timian og en ½ spsk andefedt pr. lår.
IMG_0690

Lårene blev tilberedt i 11 timer ved 80 grader. En høj temperatur, men det er nødvendigt for at få den klassiske Confit de Canard struktur i kødet. Man kan nok godt skære en time eller to af tilberedningstiden, men det passede med tiden fra morgen til de skulle bruges om aftnen (de havde på ingen måde taget skade af de 11 timer). Efter vandbadet fik de en tur under grillen i et par minutter, for at få skindet sprødt og lækkert.
IMG_0697
Jeg har tidligere confiteret andelår på den klassiske måde, “kogt” i andefedt. Disse var på højde med de klassiske, men uden den noget fedtede fornemmelse, som man godt kan sidde med, når man har spist Confit de Canard. Samtidig sparer man udgiften til 1 kg andefedt, hvis det ikke er noget man lige har på lager.

Jeg lavede en dejlig salat af rød spidskål, pærer, Sct. Clemens ost fra Bornholm og en honey mustard dressing med grov sennep. Salaten passede rigtig fint til de confiterede lår
IMG_0692
Se evt også min post om confiterede kalkunlår, som jeg har lavet tidligere.

2 tanker om “Confit de Canard

  1. Jeg er bange for at salaten er lavet efter princippet lidt af det, lidt af det og noget mere af det. Hvis du klikker på billedet, kan du få et ret præcist indtryk af forholdet mellem de enkelte ingredienser.
    Dressingen er en klassisk Honey Mustard dressing, med nogenlunde lige dele honning, æblecider eddike og smagsneutral olie, tilsat en god skefuld grov sennep, lidt salt og lidt peber.

    Like

Din kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s