Roastbeef sous vide

Roastbeef er kun noget jeg har lavet en enkelt gang, for mange år siden. Det er altså ikke en klassiker på vores middagsbord. Jeg kan til gengæld godt lide et stykke smørrebrød med Roasbeef, remoulade, ristede løg og høvlet peberrod.

Der lå Roasbeef af okseinderlår i køddisken i den lokale Netto og jeg tænkte, lad os dog se hvordan sådan en fætter arter sig, tilberedt sous vide. Det bør være en oplagt kandidat, fordi det man ønsker at opnå med en Roastbeef jo er, at den har en ganske lille stegeskorpe hele vejen rundt og et ensartet rosa/rødt indre. Det kan være svært at styre, både i en stegegryde og i ovnen.

Jeg krydrede grundigt med salt og peber hele vejen rundt og pakkede i vakuum. Roastbeefen endte med at få 11 timer ved 54 grader – den stod og tilberedte mens jeg passede mit job.

Efter endt vandbad, blev den aftørret med køkkenrulle og brunet hurtigt af ved høj varme, i rigeligt med smør, hele vejen rundt. Jeg krydrede igen med salt og peber.

IMG_0467

Som det fremgår af billedet, var resultatet en perfekt stegt Roastbeef, her skåret ud i middags-skiver, klar til servering med råstegte kartofler og en god gang Bearnaise – for at det ikke skal være løgn, lavet på hjemmekærnet smør. Velkommen til 3450 Spelt!!!

Som nævnt så kan jeg godt lide Roastbeef som smørrebrød, så her er den i lidt tyndere skiver (Jeg har desværre ikke en pålægsmaskine), med Remoulade og ristede løg. Køleskabet bød desværre ikke på peberrod i dag.

IMG_0468

 

 

Din kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s