Flæskesteg Sous Vide

Med fare for at gøre overgreb på noget af det helligste i det danske køkken, kastede jeg mig ud i et forsøg med klassisk flæskesteg Sous Vide. Flæskesteg kan være glimrende, men det er mindst lige så tit en meget kedsommelig oplevelse. Jeg har mere end én gang fået en flæskesteg, som er stegt så længe, at kniven knirker, når man skærer stegen i skiver. Det er også lykkedes mig selv, at skamstege et stykke gris. Det er kød, som er ret følsomt over for høj tilberednings-temperatur og det burde derfor være et oplagt emne til Sous Vide – og det var det.

Jeg krydrede med sort peber og hakket laurbærblade og vakuumpakkede kødet. Kødet blev tilberedt ved i 10 timer ved 65 grader. Hvad så med den sprøde svær? Tjoh. Jeg havde ingen forestilling om, at der på nogen måde kunne komme sprød svær ud af sous vide, så jeg skar sværen af og tilberedte den for sig selv i ovnen i ca. 25 minutter bare drysset med rigelig salt.

Fin sprød svær. Stegen var fint gennemstegt og meget saftig. Der var ikke tegn på, at kødet var på vej til opløsning. Alt i alt en “klassisk” flæskesteg med sprød svær, serveret med sovs (lavet på saften i posen), hjemmelavet rødkål og kartofler. Alle var glade og der var ikke et øje tørt.
Næste gang vil jeg sænke temperaturen én grad og se hvad det gør for tilberedningen.

3 tanker om “Flæskesteg Sous Vide

  1. Lyder godt.
    Min erfaring siger 7 timer ved 63 grader. To laurbærblade der er halveret på langs fordelt på stegen. (Ved ca 1 1/2 kg) salt og peber. Flæskesvær laves ved 225 grader i 35 min. ved varmluft. Hold konstant øje så de ikke brænder. Hæld fedt fra halvvejs.

    Like

  2. Så James Price lave flæskesvær forleden. Han skar sværen ud til flæskesvær og kogte dem i letsaltet vand i 20 minutter. Herefter kom de på en bageplade og drysset med salt og tilberedt 20-25 minutter ved 200 grader. Det gav nogle helt vildt sprøde svær.
    Den metode vil jeg anvende næste gang den står på flæskesteg med sprød svær.

    Like

Din kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s