Oksefilet Sous Vide

Så kom tiden til et forsøg med oksefilet. Ikke at jeg på nogen måde tror at der er nogen udfordringer i, at lave en oksefilet Sous Vide. Jeg mener. Kødet er som regel vældig mørt i sig selv, så længe man afholder sig fra at skam-stege det. Det har jeg ikke haft så store problemer med, men det kan alligevel være svært at opnå et ensartet resultat fra gang til gang, især fordi jeg plejer at lave den på Weber’en.

Latterligt mørt var den første tanke der ramte mig, da jeg puttede det første stykke i munden. Mørheden blev fulgt af en kraftigere smag af kød, end man normalt er vandt til, når man spiser udskæringer som filet. Det er normalt ikke et stykke kød, som har en overvældende smag, men det her var rigtig godt. Oksefilet

Fileten blev krydret med hvidløgspulver og og en god portion groft stødt sort peber og pakket i vakuum. Den blev tilberedt i 10 timer ved 53 grader. Efter de 10 timer fik den en hurtig tur under grillen, på begge sider. Som det fremgår af billedet var den smukt Medium overalt. De få sener i kødet var tæt på at være geleret. Helt tilpas, uden at have mistet sin fine kødstruktur.

Reste-mad

Rester af oksesteg har vi altid spist koldt (hvis det er blevet spist som steg) fordi det er umuligt at varme en steg, uden at den bliver meget mere tør og meget mere kedelig. For at undgå dette, vakuumpakkede jeg resten og et par dage efter, fik den én time ved 53 grader. Resultatet var som på førstedagen, måske en anelse mere mør. På ingen måde tør og kedelig. Næste stop må være at prøve med oksebov, Spidsbryst, eller måske noget svineryg (flæskesteg).

En tanke om “Oksefilet Sous Vide

  1. Pingback: Rester | Fingrene i fadet

Din kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s